17 oktober 2014

Referat fra generalforsamlingen 30.09.2014


Referat fra generalforsamlingen i Sabro biblioteks Venner 30.09.14

 

1.     Valg af dirigent: valgt blev Vagn Bødker, som takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet ved elektronisk post og brev.

 

2.     Årsberetning ved Lone som blev enstemmigt godkendt. Der var kommentarer til årsberetningen, bl.a. at man foreslår skoleledelsen, at man kunne bruge gennemgangen fra biblioteket og over gården til personalerummet, nu da døren er muret til ind til køkkenet. Pladsen foreslås afskærmet fra skolegården med plads til udendørs møbler til gavn for både skolens personale og biblioteket.

Man vil også opfordre skoleledelsen til at bruge fælleskalenderen, således, at der ikke sker sammenfald af arrangementer.

 

3.      Fremlæggelse af regnskab ved Peter, som gennemgik regnskabet punkt for punkt. Årets overskud kr. 861,14. Indestående i bank og kasse i alt kr. 19,443,28.

 

4.     Indkomne forslag: Ingen.

 

 

5.     Fastsættelse af kontingent og godkendelse af budget: Bestyrelsen foreslog generalforsamlingen, at kontingent for næste regnskabsår som forsøg bliver på 0 kr. Alle registrerede medlemmer vil modtage nyhedsbrev pr. mail eller kan afhente dette på biblioteket, som opretter en specielt hylde til SBV. Man opfordrer til at man evt. indbetaler et frivilligt beløb. Man vil også fremover forsøge, at hverve nye medlemmer.

 

6.     Valg til bestyrelsen: På valg var Jytte Kajhøj, Mogen Liebergreen, Peter Fredsbo Andersen og Marianne Pagh. Jytte Kajhøj ønskede ikke genvalg, de øvrige blev genvalgt. Ny i bestyrelsen blev Mia Butler.

 

7.     Valg af bestyrelsessuppleanter; De nuværende suppleanter Kaj Jensen og Mogens Nielsen blev genvalgt. Kaj som 1. valg.

 

8.     Valg af revisorer og revisorsuppleant. Jan Jensen og Ivar Clausen blev genvalgt og Bodil Smidt blev genvalgt som revisorsuppleant.

 

9.     Eventuelt: Lone Takkede Jytte og Agnete for godt samarbejde. Lone takkede også dirigenten.  Ros og tak fra Agnethe til bestyrelsen.

 

 

Ordstyrer Vagn Bødker                                                  Referant Lis Lave 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar