28 september 2011

Referat af generalforsamling 19. september 2011

Referat fra SABRO BIBLIOTEKS VENNERS generalforsamling
 
1.                   Vibeke bød velkommen
Første punkt på dagsordenen var valg af dirigent.
Som dirigent valgtes Ib Lave.
Ib takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig varslet ved elektronisk post og brev den 31/8 2011.

2.                   Årsberetning ved Vibeke.
Årsberetningen blev enstemmigt godkendt.

3.                   Fremlæggelse af regnskab ved Bodil
Regnskab godkendt.

 4.                  Indkomne forslag
                      Ingen indkomne forslag

5.                   Fastsættelse af kontingent og godkendelse af budget.
Kontingentet forbliver uændret. Der foreligger ikke noget budget, da man ikke kender indtægterne
For det kommende år.
Det er besværligt, at indkræve det årlige kontingent, som opkræves ved personlig henvendelse til hver enkelt medlem, og oftest må man henvende sig flere gange, hvis medlemmet ikke er hjemme. At opkræve via giro er for dyrt. Der blev foreslået, at i de tilfælde, hvor man ikke var hjemme, kunne man efterlade en seddel med SBV’s kontonummer, så beløbet kan overføres elektronisk.

6.                   Valg til bestyrelse.
På valg var Lone Hansen, Lis Lave og Jytte Rasmussen.
Alle tre blev genvalgt.

7.                   Valg af bestyrelsessuppleanter
På valg var Kaj Jensen og Mogens Nielsen.
Begge blev genvalgt. Kaj Jensen 1.suppleant

8.                   Valg af revisor og suppleanter.
På valg var som revisor Jan Jensen samt som
suppleant Peter Fredsbo Andersen
Begge blev genvalgt.

9.                   Eventuelt
        Dorthe redegjorde for kommunens spareforslag inden for biblioteksområdet.
        Bestyrelsen efterlyste forslag til fremtidige arrangementer.
                  
Vibeke takkede for fremmødet.

Ib Johan Lave
ordstyrer

Lis Lave
referent

21 september 2011

Formandens beretning 2010/2011

Dette er 3. ordinære generalforsamling i foreningen SBV efter den stiftende generalforsamling i januar 2008.
Bestyrelsen
På det konstituerende møde efter generalforsamlingen i 2010 blev bestyrelsen konstitueret med uændret bemanding, hvor Bodil Smidt fortsatte som kasserer, Lis Lave som sekretær, Lone Hansen som næstformand og undertegnede som formand. Jytte Kajhøj, Jytte Rasmussen og Vagn Bødker som bestyrelsesmedlemmer.
Vores suppleanter, Kaj Jensen og Mogens Nielsen, har vi løbende gennem året haft kontakt til. Dorthe Salamander og Lene Madsen (folkebibliotekar og skolebibliotekar) har deltaget i stort set alle bestyrelsesmøderne.
Vi har afholdt 6 bestyrelsesmøder i perioden og deltaget aktivt i arbejdet omkring de kommunale besparelser og RULL-midler, som jeg skal vende tilbage til senere i beretningen.

Medlemmerne
Bodil vil under gennemgangen af regnskabet komme nærmere ind på antallet af medlemmer.
Vi har i perioden 3 gange udsendt nyhedsbrev til vores medlemmer, den seneste indeholdt indkaldelse til generalforsamlingen her i aften.

Kulturelle aktiviteter
I april 2011 inviterede vi til forfatteraften med vores tidligere lokale krimiforfatter Gretelise Holm, som havde taget møgkællingerne med den aften.
Gretelise Holm er journalist og forfatter og har udgivet flere bøger, bl.a. Nedtælling til mord, Under fuld bedøvelse, Robinsonmordene og Paranoia. Hun fik i 2000 Det Danske Kriminalakademis debutantpris for Mercedes-Benz syndromet. Påbegyndte i 2000 en krimiserie med den midaldrende journalist, Karin Sommer, som hovedperson.
Møgkællinger er 5. bind i serien om Karin Sommer. Et pænt fremmøde på 30-35 personer (af begge køn) havde en god aften i Borum Forsamlingshus, hvor der blev flittigt spurgt ind til Gretelises forfatterskab og grint af oplysninger om den røde kats rolle som PR-medarbejder for Gretelise.
Endvidere har vi støttet op omkring de mange gode arrangementer som Dorthe har haft på biblioteket frem for selv at sætte yderligere aktiviteter i gang.
Oprindelig har vi haft et ønske om at gennemføre yderligere en forfatteraften i løbet af foråret, men de emner, vi har haft på bordet har været så dyre at de ville have tømt vores bankkonto. Vi arbejde fortsat på at finde en spændende forfatter – dog gerne i en anden genre end krimi – og modtager meget gerne forslag fra generalforsamlingen på et godt emne.

Forslag til besparelser
Århus Kommune fremsendte i december 2011 forslag til besparelser for kommunen i 2011. Her var det væsentligste for os et sparekatalog på bibliotekssiden herunder en ny ledelsesstruktur med færre områdeledere for lokalbibliotekerne og omlægning/centralisering af de opgaver vores lokale bibliotekar hidtil har udført. Hertil har vi i januar 2011 indsendt et høringssvar, hvor vi påpeger nødvendigheden af som et minimum at fastholde den nuværende åbningstid og de ressourcer der pt er tildelt Sabro Bibliotek (bibliotekar og HK tidsforbrug).
Vi ved at Århus Kommune den 23. september 2011 offentliggør et forlig med besparelse for 2012 på 222 mio kr. Vi vil se materialet igennem og inden den 5. oktober 2011 fremsende et høringssvar herpå.

Lokalbibliotekernes rolle
I forbindelse med omstruktureringen af Århus Kommunes lokalbiblioteker var vi sammen med de øvrige venneforeninger inviteret til et informationsmøde på Åby Bibliotek den 9. februar 2011.
Det var et meget spændende møde, hvor vi dels havde mulighed for at hilse på repræsentanterne fra de øvrige deltagende foreninger og dels høre om lokalbibliotekernes nye organisation pr 1. januar 2011 samt indførelse af Borgerservice (hjælp til udfyldelse af offentlige formularer i forbindelse med lægeskifte, flytning mm) på lokalbibliotekerne.

Fordelen ved den nye organisation er at vores lokale bibliotekar nu arbejder i et team, hvor man - populært sagt – udveksler arbejdsopgaver på tværs af lokalbibliotekerne her i Århus Vest. Et eksempel herpå er at de mange IT-kurser, der tilbydes her på SB i vinteren 2011-12, gennemføres af en "IT-ekspert" fra et af de andre biblioteker samtidig med at vores bibliotekar (Dorthe) kan tilbyde hendes foredrag til andre.
Af ulemper vil jeg fremhæve at der tilsyneladende ikke er givet ekstra ressourcer til SB i forbindelse med indførelsen af borgerserviceydelserne pr 1. juni 2011 – en klar forringelse af biblioteksydelserne, som vi ikke kan være tilfredse med.
På samme møde fik vi også en meget flot præsentation af det nye Multimediehus på havnen. Der er ingen tvivl om at det nye hus bliver et stort aktiv for byen og god PR for bibliotekerne. Et hus vi også har forventning om at kunne bruge til andre biblioteksfunktioner end det at låne en bog.

Det blev slået fast at Århus Kommunes ønske fortsat er at bevare lokalbibliotekerne og vil ikke overføre driftsressourcer herfra til det nye hovedbibliotek. Endvidere vil lokalbibliotekerne blive opfattet som en vigtig fødekilde til det nye bibliotek. Med spænding vil vi følge opførelsen og driften af Multimediehuset.
Forbedrede fysiske rammer for Sabro Bibliotek
Vort arbejde med forbedring af de fysiske rammer for biblioteket tager sit udgangspunkt i at vi er en del af område 13 i Århus Kommune og at de eneste muligheder for at forbedre forholdene skal findes i kommunes RULL-midler, hvor RULL står for udvikling af Rum for Leg og Læring. RULL- midlerne er rettet mod børn og unge fra de helt små og til voksenalderen. Det dækker ikke hele vores målgruppe, men det er den åbning der pt er og derfor har vi da også aktivt deltaget i processen.
Processen her i vort lokalområde har været styret af ledelsen på Sabro Korsvejskolen, med skolebibliotekar Lene Madsen som vores kontaktperson. Lene har været hovedpersonen bag en ansøgning til Rull-midlerne fra dette område. Herfra skal der lyde en stor tak til Lene for et meget tidskrævende og meget flot stykke arbejde.
Fra SBV har vi konkret gjort følgende:

Kommenteret ansøgningen flere gange undervejs.
Deltaget i et møde / rundvisning i december 2010, hvor rådmanden for Børn og Unge var på besøg på Sabro Korsvejskolen. Her havde vi kort mulighed for at give vores støtte til skolens arbejde for at forbedre forholdene.
Der er os bekendt ingen tidsplan for den videre proces. Vi ved at ansøgningen er blevet godt modtaget, men omvendt har vi også kendskab til at de midler kommunen har haft til rådighed for de kommende år allerede er anvendt på nyt skolebyggeri i midtbyen. Vi opgiver dog ikke og vil fortsat kæmpe for bedre rammer har i Sabro.

Brugerbetjent udlån
Vi har også i denne periode fortsat med den brugerbetjente udlån om lørdagen. Der er kommet nye frivillige til og Lone Hansen har ingen problemer med at få bemandingsplanen til at gå op. Flere biblioteker blandt andet Harlevs nye kombibibliotek har indført ikke betjent åbningstid, hvor låneren selv lukker sig ind og ud. Ordningen fungerer fint, men vi har den opfattelse at det er rart at der også er "et menneske" tilstede.
Tak til de frivillig, som på denne måde er med til at skabe øget tilgængelighed og fokus på Sabro Bibliotek.

Afslutning
Jeg vil også gerne i dag udtrykke en tak til Sabro Korsvejskolen og Sabro Bibliotek for husly og opbakning fra ledelserne, og til vore bibliotekarer som med energi og stor entusiasme har været en vigtig medspiller og deltager i vort arbejde.

Vibeke Højen

07 september 2011

Nyhedsbrev august 2011

Generalforsamling
Der indkaldes hermed til generalforsamling i foreningen Sabro Biblioteks Venner. Generalforsamlingen foregår den 19. september kl 19.30 på lærerværelset, Sabro Korsvejs Skolen. Indkaldelsen er vedhæftet denne mail foruden den foreløbige dagsorden. Vel mødt – vi serverer kaffe, the og kage.

Borgerservice på Sabro Bibliotek
I juni startede Borgerservice på Sabro Bibliotek. Det er det sædvanlige personale, der skal klare opgaverne. De opgaver, der kan løses i Sabro, er baseret på princippet ”hjælp til selvhjælp”. Personalet kan vejlede os i at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger indenfor flytning, bestilling af sundhedskort (tidligere hed det sygesikringsbevis), lægeskift, ansøgning om boligstøtte, NemID og generelt i udfyldelse af diverse offentlige blanketter – dog kan vi ikke bestilles pas og kørkort. Kun Aarhus Rådhus kan tilbyde alle ydelser, men f. eks. på biblioteket i Tilst er der mulighed for en mere udvidet borgerservice.
Borgerservice er åben sammen med biblioteket, dog ikke om lørdagen.
  
Det sker på Sabro Bibliotek - efteråret 2011
Biblioteket afholder den 29. september kl 17.30-19.00 og den 26. oktober kl 14.30-16.00 et Musekursus til dig uden IT forudsætninger – start computeren og brug musen.

Den 2. november kl 15.00-16.30 er der Internet for begyndere. En introduktion til de basale funktioner på internettet foruden en kort introduktion til søgemaskinen Google. Her er det en fordel at have kendskab til mus og tastatur.

Den 16. november kl 15.00-16.30 er der E-mail for begyndere. Trin for trin gennemgås oprettelse af en gratis webmail og brugen af den.

Alle kurser er gratis, men tilmelding til biblioteket er nødvendig.

Ny hjemmeside
Sabro Biblioteks Venners nye hjemmeside finder du her: http://sabrobiblioteksvenner.blogspot.com

Dette nyhedsbrev
Såfremt du ikke i fremtiden ønsker at modtage et nyhedsbrev fra os bedes du kontakte os på rasmussenjytte04@gmail.com
 
På vegne af Sabro Biblioteks Venner
Jytte Rasmussen

01 september 2011

Dagsorden for generalforsamling 19. sept. 2011

  1. Valg af dirigent.
  2. Fremlæggelse af årsberetning til godkendelse.
  3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.
  4. Indkomne forslag.
  5. Fastsættelse af kontingent og godkendelse af budget.
    Bestyrelsen foreslår uændret kontingent:
    25 kr pr person eller 50 kr for en husstand pr år
  6. Valg til bestyrelsen.
    På valg er: Lone Hansen (villig til genvalg) Lis Lave (villig til genvalg) Jytte Rasmussen (villig til genvalg)
  7. Valg af bestyrelsessuppleanter.
    På valg er: Kaj Jensen (villig til genvalg) Mogens Nielsen (villig til genvalg)
  8. Valg af revisor og revisor suppleanter.
    På valg som revisor er: Jan Jensen (villig til genvalg) På valg som revisor suppleant er: Peter Fredsbo Andersen (villig til genvalg)
  9. Eventuelt.  

Kom til generalforsamling

Mandag 19. september kl. 19.30
på lærerværelset, Sabro Korsvejskolen
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag, der ønskes behandlet skal være formanden
(Vibeke Højen, 86948399, vh@gefiber.dk)
i hænde senest en uge før generalforsamlingen.
Alle er velkomne – også nye venner

09 juni 2011

Generalforsamling

Sabro Biblioteks Venner
afholder ordinær generalforsamling
mandag 19. september kl. 19.30
i personalerummet på
Sabro Korsvejskolen
Skolevej 4
8471 Sabro

Flere informationer følger

09 februar 2011

Nyhedsbrev januar 2011


Nyhedsbrevene fra Sabro Biblioteks Venner har holdt en lille pause, men det betyder ikke at der er stille i foreningen. Hermed de aktuelle informationer om vores aktiviteter.

Lørdagsåbning
Forsøgsordningen, hvor personer tilknyttet Sabro Biblioteks Venner holder biblioteket åbent lørdage fra kl 10 til kl 13 har været en pæn succes og er nu gjort til en mere permanent ordning. Med den nye brugerbetjente åbningstid håber vi at endnu flere får mulighed for at benytte Sabro Bibliotek.

Forfatteraften med Gretelise Holm og møgkællingerne
I april forventer vi at kunne invitere til forfatteraften med vores tidligere lokale krimiforfatter Gretelise Holm, som har taget møgkællingerne med den aften. Gretelise Holm er journalist og forfatter og har udgivet flere bøger, bl.a. Nedtælling til mord, Under fuld bedøvelse, Robinsonmordene og Paranoia. Hun fik i 2000 Det Danske Kriminalakademis debutantpris for Mercedes-Benz syndromet. Påbegyndte i 2000 en ny krimiserie med den midaldrende journalist, Karin Sommer, som hovedperson. Møgkællinger er 5. bind i serien om Karin Sommer.
Nærmere oplysninger fremsendes senere.

Borgerservice og Besparelser på bibliotekerne
Århus kommune har netop godkendt en ny Borgerservice- og Bibliotekspolitik for 2011-2014. Et væsentligt element er at bibliotekerne udvikles således at der også vil være borgerserviceopgaver, der skal løses af bibliotekarerne. Sabro Biblioteks Venner har indsendt høringssvar i den forbindelse, hvor vi ser frem til denne mulighed for vores bibliotek, men også påpeger at det nødvendigvis må betyde tildeling af ekstra ressourcer således at det ikke forringe den egentlige biblioteksopgave.
Efterfølgende har kommunen i december fremsendt et sparekatalog, hvor det væsentligste for os er en ny ledelsesstruktur med færre områdeledere for lokalbibliotekerne og omlægning/centralisering af de opgaver vores lokale bibliotekar hidtil har udført. Her har vi ligeledes indsendt et høringssvar, hvor vi påpeger nødvendigheden af som et minimum at fastholde den nuværende åbningstid og de ressourcer der pt er tildelt Sabro Bibliotek (bibliotekar og HK tidsforbrug).

Opfølgning på de fysiske rammer for Sabro Bibliotek
Vi følger fortsat op på ønskerne om bedre fysiske rammer for vort bibliotek. I øjeblikket er de bedste muligheder i tildeling af RULL-midler (udvikling af Rum for Leg og Læring) fra Børn & Unge, Århus Kommune. Vi har gennem hele 2010 støttet op omkring og bidraget med input til den ansøgning som fremsendes fra vores lokalområde og afspejler samarbejdet mellem skolen, institutioner og foreninger i området.

Økonomisk tilskud
I december 2010 fik Sabro Biblioteks Venner ganske uventet en tilskud på 5.000 kr til foreningens aktiviteter. Tilskuddet kom fra BorumFonden, der med udgangspunkt i den tidligere Borum Sparekasse uddeler midler til gavn for aktiviteter i lokalområdet. Mange tak til BorumFonden for det store tilskud.

Det sker på Sabro Bibliotek - foråret 2011
Onsdag 23. februar kl. 19: Sæsonens bøger
Læsehestene Lida Wengel og Jette Holst fra Horsens Bibliotek vil præsentere et udvalg af de nye romaner, krimier og biografier, bøger, som de to kan lide og gerne vil anbefale. Her kan hentes mange gode ideer til læsning. Og det gøres med engagement og humor, så der er en underholdende aften at glæde sig til.Sæsonens bøgerLæsehestene Lida Wengel og Jette Holst fra Horsens Bibliotek vil præsentere et udvalg af de nye romaner, krimier og biografier, bøger, som de to kan lide og gerne vil anbefale. Her kan hentes mange gode ideer til læsning. Og det gøres med engagement og humor, så der er en underholdende aften at glæde sig til.
Tilmelding senest 21. februar.

Onsdag 23. marts kl. 19: Herman Bang
Herman Bang
Skuespiller Jens Pedersen besøger Sabro Bibliotek og fortæller om og læser tekster af en af de største romankunstnere i dansk litteratur Herman BangSkuespiller Jens Pedersen besøger Sabro Bibliotek og fortæller om og læser tekster af en af de største romankunstnere i dansk litteratur.
Det var ikke af rejselyst, Herman Bang ofte drog udenlands. Det var nærmest en flugt. Tidens karikaturtegnere viste stor opfindsomhed og kreativitet, når det gjaldt om at latterliggøre forfatteren, journalisten, essayisten, anmelderen, instruktøren, oplæseren, foredragsholderen, skuespilleren, skribenten og levemanden Herman Bang.
Tilmelding senest 21. marts.

Forårets bogsalg starter i vinterferien, mandag 14. februar
Udstillinger:
Januar: PrærieindianereKjell Norin og Naja Geraae fra Borum udstiller indianerting, som de selv har fremstillet. –Meget flot!
Til arrangementerne er der tilmelding (tlf.: 8694 8480), mens udstillingerne kan ses i bibliotekets åbningstid.

På vegne af Sabro Biblioteks Venner
Jytte Rasmussen

Opskrift på småkager

Her er Lis' opskrift på de kager, som blev serveret ved generalforsamlingen:

Skulpturkager

200 g smør
2oo g sukker
250 g mel
3 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
2 spsk sirup
Pyntestriber af 75 g smeltechokolade

Dejen røres sammen.
Del den i 2 halve, rul hver ½ i 3 pølser på 35 cm. Sættes på plade
og trykkes lidt flade.
Bages 10 min ved. 200 gr. Midt i ovnen.
Skæres i 3 cm stykker (mens de er lidt varme) og pyntes.

Hilsen
Lis Lave

Referat af generalforsamling 6. september 2010

Referat fra
SABRO BIBLIOTEKS VENNERS
 generalforsamling den 6. september 2010.

Vibeke bød velkommen.
Valg af dirigent: Vagn Bødker,
som takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet via SBS nyhedsavis til medlemmerne.

Årsberetning ved Vibeke.
Godkendt enstemmigt.
Der var ros til de frivillige fra bibliotekaren og Lone. Der var spørgsmål  til Rul midlerne, som Lene uddybede.

Fremlæggelse af regnskab ved Bodil.
Regnskabet godkendt. Bodil oplyste, at der i øjeblikket er 106 medlemmer.

Ingen indkomne forslag.

Fastsættelse af kontingent:
Kontingentet er uændret 25 kr. for enkelt medlemmer 50 kr. for en husstand.

Valg til betyrelsen:
På valg var Bodil Smidt, Jytte Kajhøj, Vagn Bødker og Vibeke Højen.
Alle blev genvalgt.
Valg af suppleanter:
På valg var Kaj Jensen og Mogens Nielsen.
Begge blev genvalgt.
Valg af revisorer:
På valg var Iver Clausen.
Genvalgt.
Valg af revisor suppleant:
Peter Fredsbo Andersen.
Genvalgt.

Eventuelt:
Vibeke efterlyste forslag til aktiviteter.
Der var forslag til et arrangement med forfatteren Kenneth Bøgh Andersen for skoleelever og voksne i samarbejde med biblioteket og skolen.

Vibeke takkede ordstyreren og forsamlingen for god ro og orden.

Vagn Bødker                                                                  Lis Lave
Ordstyrer                                                                       Referent