Nyt
fra Sabro Biblioteks Venner
Sommerferie
på biblioteket:
Biblioteket
er lukket i ugerne 28-31, dvs. sidste åbningsdag før ferien er lørdag den 5.
juli, og dørene slås op igen mandag den 4. august.
Salg
af kasserede bøger. Gør et kup til små priser:
I
forbindelse med Sabro IF’s byfest sælger Sabro Biblioteks Venner igen kasserede
bøger lørdag den 23. august i åbningstiden kl. 10-13 på Sabro Bibliotek. Ud
over den sædvanlige indgang er indgangen
fra skolegården åben.
Kaptajn
Dinesen:
Tirsdag
den 11. november 2014 kl. 19.
Foredrag
med Tom Buk-Swienty i den grønne sal (overfor Sabro Bibliotek) på
Sabro-Korsvejskolen, Sabro Skolevej 4.
Tom
Buk-Swienty stødte under arbejdet med bøgerne Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als
på en ung løjtnant Wilhelm Dinesen. Dinesen skrev dagbog under slagene, så det
er en øjenvidneberetning fra første parket, der kom på papir. Senere deltog den
unge løjtnant i flere krige. Var på et tidspunkt i USA, hvor han blandt
indianerne fik navnet Bogani. Et navn han senere brugte i sit forfatterskab,
hvor han bl.a. udgav Boganis jagtbreve. Han skrev naturligvis også under sit
eget navn, men det, der måske har gjort ham mest kendt for eftertiden er, at
han er far til den nok så berømte forfatter Karen Blixen. Familien Dinesen var
i familie med familien Frijs på Frijsenborg og kom meget på godset i Hammel.
Billetter
á 100,- til arrangementet kan efter 1. oktober købes på Sabro Bibliotek i
åbningstiden, reserveres på tlf. 86 94 80 84 (biblioteket) eller 86 94 83 61
mellem kl. 17-19. Evt. uafhentede billetter sælges ved indgangen på dagen efter
kl. 18.45.
Strikkecafeer:
Sabro
Biblioteks Venner arrangerer strikkecafeer på følgende datoer i efteråret 2014:
Torsdag
den 25. september kl. 19-21, torsdag den 30. oktober kl. 19-21 og torsdag den
27. november kl. 19-21. Hver gang på Sabro Bibliotek. Hold øje med bibliotekets
hjemmeside, da der kan forekomme
ændringer. Pris pr. gang 20,- medbring selv kaffe/te, der vil være lidt sødt til
kaffen/teen.
Skumringstime:
Mandag
den 10. november kl. 19 deltager Sabro Biblioteks Venner i Foreningen Nordens
oplæsning af en fælles tekst i hele Norden, samt dele af Baltikum. Emnet: Troll
i Norden. Arrangementet i stearinlysenes
skær foregår på Sabro Bibliotek, og der vil blive serveret en kop kaffe/te med
småkager.
På
vegne af Sabro biblioteks Venner
Jytte
Rasmussen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar